Om Bogholder Christoffer – Contado:
Jeg hedder Christoffer og driver Contado. Jeg hjælper primært mindre virksomheder og selvstændige med at få styr på bogføring, moms og regnskab – uden at det skal være mere kompliceret end nødvendigt. For mig handler god bogføring ikke bare om, at tallene stemmer. Det handler også om, at du som virksomhedsejer har ro i maven, ved hvor din virksomhed står, og altid har nogen at spørge, når der opstår noget undervejs. Jeg lægger stor vægt på personlig kontakt, hurtige svar og et samarbejde, hvor man kan tale helt almindeligt om økonomi og regnskab.
Contado hjælper små virksomheder og selvstændige med den løbende økonomi. Vi kan blandt andet hjælpe med bogføring, moms, løn, årsregnskab, oprydning i eksisterende regnskaber samt løbende sparring. Vi arbejder især med mindre servicevirksomheder og enkeltmandsvirksomheder og har derfor stor erfaring med de udfordringer, der typisk opstår i hverdagen – fra manglende bilag og moms til biler, løn og den løbende bogføring. Vi arbejder blandt andet i Dinero og e-conomic og tilbyder en enkel løsning med personlig kontakt og faste aftaler, så du kan bruge tiden på din virksomhed i stedet for regnskabet. Hos Contado er målet enkelt: Dit regnskab skal være i orden, og det skal være nemt at være kunde.
